Gennem de foregående afsnit har vi fået en grundlæggende viden om nogle centrale elementer af kvantemekanikken og den matematik vi bruger til at udtrykke teorien og lave beregninger. Men som vi også indledningsvist var inde på, så er det en teori og ikke en absolut sandhed. Og uden at vi lægger en fortolkning ned over teorien, så forudsiger den ikke noget om noget som helst - så er det bare en stor velfungerende matematisk konstruktion men uden kobling til den reelle fysiske verden. Når vi siger, at operatoren $\hat{p} = i\hbar\frac{d}{dx}$ repræsenterer x-komponenten af en partikels impuls eller at $|\langle H|\psi\rangle|^2$ er sandsynligheden for at en måling af en fotons polarisationstilstand giver resultatet $H$ når dens tilstand er givet ved tilstandsvektoren $|\psi\rangle$, så fortolker vi kvantemekanikken og bygger bro mellem teorien og den reelle fysiske verden. Det er et nødvendigt skridt at tage, hvis teorien skal bruges til noget praktisk, men det er også kilden til meget uenighed blandt forskere, for der er ikke enighed om, hvilken fortolkning der er "rigtig".
Der hvor de forskellige fortolkninger adskiller sig fra hinanden er f.eks på spørgsmål som: Hvilke af de matematiske abstraktioner i teorien svarer faktisk til reelle fysiske objekter? Er kvantemekanikken deterministisk eller er de enkelte begivenheder virkelig tilfældige? Hvilken rolle spiller målinger? Og ikke mindst Hvad skal vi forstå ved et kollaps af tilstandsvektoren? Det er bare nogle af de spørgsmål en fortolkning skal forholde sig til, og der er mange flere. Derfor findes der også ganske mange forskellige fortolkninger. Nogle er mere eksotiske end andre og en del af dem der har været i spil gennem tiden har efterhånden mistet opbakningen. Her vil vi begrænse os til kun at omtale de to fortolkninger som flest fysikere rundt omkring i verden bekender sig til.
Kvantemekanikken blev i vid udstrækning udviklet af en gruppe af internationale forskere som Niels Bohr tiltrak til København, bla. tyskeren Werner Heisenberg, og den fortolkning af teorien som opstod her, er kendt som “Københavnerfortolkningen”. Selvom denne fortolkning stadig er den mest udbredte, så er det vanskeligt at give en kort og præcis forklaring på, hvad den faktisk siger. Men helt afgørende for Københavnerfortolkningen er, at den bygger på Bohrs to principper: korrespondenceprincippet og komplementaritetsprincippet.
Everett, ...
