Under udviklingen af kvantemekanikken i første halvdel af 1900-tallet, var der blandt tidens toneangivende forskere stor uenighed om, hvorvidt superpositionstilstande og entanglement kunne accepteres som reelle naturvidenskabelige fænomener eller om de var et udtryk for at den ny kvanteteori var ukomplet og/eller inkonsistent. Denne uenighed ses balndt anden tydeligt i den kendte Bohr-Einstein dialog imellem Niels Bohr og Albert Einstein. På den ene side stod den unge ophavsmand til kvanteteorien, Niels Bohr, der var fast overbevist om teoriens korrekthed og som med sin københavnerfortolkning accepterede at naturen dybest set er probabilistisk (baseret på sandsynligheder) -- at den kvantemekaniske tilstandsvektor kun forudsiger sandsynligheder for forskellige udfald er ikke et udtryk for manglende viden om det fysiske system men derimod er den komplette beskrivelse af det pågældende system. På den anden side stod den anerkendte og verdensberømte Albert Einstein, som repræsenterede det gældende naturvidenskabelige paradigme og den klassiske fysiks krav til hvilke grundlæggende principper der skal være opfyldt af enhver komplet fysisk teori, herunder kravene om lokalitet og realisme. En teori der opfylder begge principper siges at være lokalrealistisk.
Lokalitet
Resultaterne af målinger på et fysisk system skal være uafhængige af de resultater, der opnås ved målinger på et andet fysisk system, der er rumligt adskilt fra det første og kun har vekselvirket med dette i en fjern fortid. Det betyder, at fysiske objekter skal være tæt på hinanden eller skal kunne sende information til hinanden for at kunne vekselvirke -- der skal være kausalitet (en årsag virkningssammenhæng). Den klassiske fysiks feltteorier (eks. elektromagnetisme og gravitation) er altså ikke i strid med lokalitetsprincippet, selvom adskilte objekter kan påvirke hinanden over store afstande, da vekselvirkningen sker via et medierende felt (hhv. de elektromagnetiske felter og gravitationsfeltet).
Realisme
Naturen eksisterer uafhængig af om den bliver observeret eller ej. Alternativt, resultatet af en måling repræsenterer en forudeksisterende egenskab ved det fysiske system og ikke en egenskab der er frembragt af målingen.
Et af de mest kendte bidrag til Bohr-Einstein dialogen er et arbejde som Einstein publicerede sammen med Boris Podolsky og Nathan Rosen i 1935, kendt som EPR artiklen [Ein1935]. I artiklen med titlen ``Can Quantum-Mechanical Description of Physical Reality Be Considered Complete?'' argumenterede forfatterne for, at kvantemekanikken var i strid med princippet om lokalrealisme og derfor ikke kunne betragtes som en komplet fysisk teori. For at genetablere lokalrealisme i kvantemekanikken foreslog de, at det måtte eksistere såkaldte ``skjulte variable'' (hidden variables) som ikke er tilgængelig for fysiske eksperimenter, men som genintroducerer kausalitet og forklarer kvantemekanikkens tilsyneladende probabilistiske struktur. Teorier baseret på skjulte variable kaldes i den videnskabelige litteratur for local hidden variable theories.
